...
Møbelpolstrer
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Velkommen
Møbelpolstrer

Former og farver, stoffer og strukturer, kreative ideer og dristigt design. Er det lige dig? Så er møbelpolstreruddannelsen måske det helt rigtige valg.

Her får du brug for alle dine kreative evner, din nysgerrighed, gåpåmod og skabertrang, når du skal ompolstre gamle møbler og selv udtænke, tegne og skabe nye modeller.

Du kommer til at bruge både hænderne og hovedet i den kreative skaberproces, og du lærer om både designprocessen, stil, opbygning og materialevalg. I løbet af uddannelsen kommer du til at prøve kræfter med mange forskellige opgaver. Det kunne være puder, tasker, mobilcovers, sadelmagerarbejde og naturligvis møbler i massevis. Du kommer til at arbejde med stoffer af alle slags, læder og andre spændende materialer.

Du får lov til at finde fascinationen i at skabe dit eget design helt fra bunden, ligesom du kommer på opgaver, hvor det handler om at finde konkrete løsninger for at bevare møbler, hvis levetid ellers er ovre.

Mulighederne er uanede, når du står overfor at skulle give et udslidt møbel nyt liv, og kun fantasien sætter grænserne for, hvilke resultater, du kan opnå.

Der er bud efter møbelpolstrere og jobmulighederne er gode. Designermøbler er igen i høj kurs, og for mange mennesker bringer de en historie med sig, som gør dem værd at bevare med den helt rigtige renovering, udført af fagfolk, der kan deres kram til fingerspidserne. En vigtig del af jobbet som møbelpolstrer er derfor også at rådgive kunderne. Det kan være om stoffer, stilarter og steltyper, ligesom du skal kunne tilpasse møblet til kundens særlige ønsker og behov.

Nyheder
Kontakt
Heidi Færgegaard Pedersen
Unge- og studievejleder
Billedgalleri
Billeder af deltagere fra Skive Tekniske Skole ved DM i Skills i København, januar 2015.
Skive Tekniske Skole benytter digital post. Det betyder, at post fra skolen fortrinsvist fremsendes gennem e-Boks
Velkommen til den mangfoldige verden på Skive Tekniske Skole.
Skolens uddannelser udvikles i tæt samspil med erhvervslivet og de videregående uddannelser. Vi uddanner til forskellige erhverv og til forskellige videregående uddannelser, og derfor ser vi en ære i at uddanne det hele menneske, at være med til, at den enkelte får realiseret sit potentiale fagligt, personligt og socialt. Vi hjælper på vej med at se og at realisere det potentiale.
Skive Tekniske Skole
Kongsvingervej 1
7800 Skive
Tlf.: 99 14 92 00
Mail: sts@skivets.dk
sikkerpost@skivets.dk
© 2018 Skive Tekniske Skole - Alle rettigheder forbeholdes