...
Snedker
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Velkommen
Snedker

Godt design og gedigent håndværk i kombination med den friske duft af træ. Hvis det er noget, der interesserer dig, og du har hænderne skruet rigtigt på, er snedkeruddannelsen sandsynligvis lige noget for dig.

Der er to retninger på snedkeruddannelsen: Møbelsnedker og bygningssnedker. Fælles for dem er, at arbejdet typisk foregår i træ, og på uddannelsen får du en grundlæggende viden om de forskellige træsorter, hvordan man fremstiller produkter i træ. Du lærer også at betjene og vedligeholde det værktøj og de maskiner, en snedker bruger i sit arbejde.

Under din uddannelse vil du for eksempel komme til at prøve kræfter med at fremstille døre, vinduer, møbler og forskelligt inventar - lige fra hylder over legetøj i træ til mere kunstnerisk udførte brugs- og pyntegenstande.

Som møbelsnedker vil du blive en del af den stolte, danske tradition for at skabe møbeldesign, der er internationalt kendt og værdsat verden over. For de fleste møbelsnedkere er arbejdet ret specialiseret. Du kan bruge dine håndværksmæssige og kreative evner ved selv at designe og skabe nye møbler, men du vil også kunne vælge at arbejde på en større virksomhed, hvor man typisk fremstiller mange eksemplarer af det samme møbel.

Som bygningssnedker får du en alsidig uddannelse med mulighed for stor variation i det daglige arbejde. Den ene uge er det måske en villa, hvor alle vinduer skal udskiftes. Den næste uge kan det være en modebutik, der skal have opsat flotte vægpaneler og salgsvitriner. Som bygningssnedker kommer du også til at arbejde med renovering og byfornyelse. Du kan også komme til at fremstille karme, døre og vinduer til huse, og lave forskelligt inventar, for eksempel trapper, håndlister og indbyggede skabe.

Du kommer til at arbejde med mange forskellige maskiner, og du lærer at finere træ, at samle møbler med tapper, beslag og lim samt at behandle overfladen med lak eller bejdse og montere eventuelle beslag.

En stor del af arbejdet går ud på at rådgive kunder. Derfor skal du kunne forklare, tegne og bygge efter kundens ønsker. Det kræver kreativitet og sans for kundepleje.

Nyheder
Kontakt
Heidi Færgegaard Pedersen
Unge- og studievejleder
Billedgalleri
Billeder af svendene og deres usædvanlig flotte svendestykker. Der blev givet to sølvmedaljer til svendeprøven.
Skive Tekniske Skole benytter digital post. Det betyder, at post fra skolen fortrinsvist fremsendes gennem e-Boks
Velkommen til den mangfoldige verden på Skive Tekniske Skole.
Skolens uddannelser udvikles i tæt samspil med erhvervslivet og de videregående uddannelser. Vi uddanner til forskellige erhverv og til forskellige videregående uddannelser, og derfor ser vi en ære i at uddanne det hele menneske, at være med til, at den enkelte får realiseret sit potentiale fagligt, personligt og socialt. Vi hjælper på vej med at se og at realisere det potentiale.
Skive Tekniske Skole
Kongsvingervej 1
7800 Skive
Tlf.: 99 14 92 00
Mail: sts@skivets.dk
sikkerpost@skivets.dk
© 2018 Skive Tekniske Skole - Alle rettigheder forbeholdes